C.F. MØLLERS STOL WAVE TIL GROUND ZERO

180 auditoriestole tegnet af C.F. Møller Design skal anvendes i mindemuseet efter terrorangrebet 11. september 2001, The National September 11 Memorial Museum i New York.

15-1-2013 — /europawire.eu/ — Auditoriestolen Wave skal stå i en pavillon i 9/11 Memorial Museum. Den er tegnet for Skeie, en norsk producent af fastmonterede stole til blandt andet uddannelses- og kultursektoren.

Museet er placeret på den del af Ground Zero, hvor World Trade Center stod, og består af en park med to bassiner, der symboliserer de to tårne, og en museumspavillon med en permanent udstilling af genstande, fotos og videoer fra og om den tragiske begivenhed. Museet er tegnet af det norske arkitektfirma Snöhetta.

Producenten Skeie har vundet kontrakten på de 180 auditoriestole til museumspavillonen i stærk konkurrence med flere amerikanske producenter, og selv om ordren ikke er stor, er den meget prestigefuld. Det er det eneste ikke-amerikanske produkt, som indgår i byggeriet.

Højprofileret projekt
– Vi er meget glade og stolte over, at Skeie err lykkedes med at få Wave med i et så højprofileret projekt. Det beviser, at stolen lever op til de strenge æstetiske, sikkerhedsmæssige og funktionelle krav, som der stilles i USA, og at designet kan fungere i de mest krævende auditoriemiljøer, fortæller Jon Brøcker, leder af C.F. Møller Design, som står bag udviklingen af stolen.

Wave er blevet hædret med Merket for god design i Norge og Red Dot Design Award 2010. Stolen er produceret siden 2009 og anvendes i auditorier i mange forskellige typer byggerier i Europa med CERN’s auditorium i Geneve som et af de mere kendte (Det europæiske center for forskning i partikelfysik).

For yderligere oplysninger, kontakt
Anne Krull, kommunikation C.F. Møller, e-mail: anj@cfmoller.com, tlf. +45 32887844

PRESSEKONTAKT

Partner
Julian Weyer
+ 45 8730 5300
E-mail: jw@cfmoller.comKommunikation
Anne Krull
+ 45 3288 7830
Mobil: +45 3016 8433
E-mail: anj@cfmoller.com

EDITOR'S PICK:

EuropaWire PR Editors

Recent Posts

Digi Communications announces the conclusion of Facilities Agreements by companies from Digi Group

(IN BRIEF) Digi Communications has announced the finalization of two export credit facilities agreements totaling…

8 hours ago

Management Transition: Dr. Tanja zu Waldeck Leaves BurdaForward, Dr. Lydia Rullkötter Takes Over as Co-CEO

(IN BRIEF) Dr. Tanja zu Waldeck, CEO of BurdaForward, is set to leave the company…

11 hours ago